Foreningen Bæredygtig Læring har til formål at bidrage til en bæredygtig verden
gennem formidling af viden.
Vi tror på eksemplets magt og at små skridt nytter.
Hvorfor Bæredygtig Læring?
Selv om vi kalder os et foregangsland, er udledning pr indbygger i Danmark alt for højt – som i alle industrilandene. Det behøver ikke at være sådan. Vi vil vise, at vi kan leve i et moderne samfund uden at belaste klimaet.
Vi synes det er bekymrende at:
- Gennemsnitstemperaturen stiger og klimaet forandres i en negativ retning mod kaos
- Vi glemmer at vores handlinger har konsekvenser for fremtidens klima
Forandringerne skal skabes både hos den enkelte, men også hos politikerne. Dog kan politikerne ikke løse problemet uden vi også tager ansvar.
Vi kan skabe forandring i familien, blandt venner, på arbejdet, i skolerne og alle de andre steder, vi er til stede.
Disse forandringer på græsrodsniveau kan udbredes til national politik. Det er altså et makkerskab mellem individet og politikerne
Hvad vil Bæredygtig Læring

Bæredygtig Læring er en forening der har til formål at udbrede viden om bæredygtighed og klima.
Hvordan skaber Bæredygtig Læring forandringer?
Vi laver undervisningsforløb for skoler og institutioner med emner som:
- Klimamad, insekter på menuen
- Indsamling af vilde frø til insekternes blomster
- Skole- og flygtningehaver
- Genbrug af tøj
- Stop plasticmisbruget – sy en indkøbspose af genbrugstøj

Vi laver også netværksgrupper for bæredygtige firmaer og organisationer, holder foredrag og laver rundvisninger for interesserede grupper.
Projekter med vigtige formål
Bæredygtig Læring har mange projekter i støbeskeen. Vi underviser i, hvordan man kan leve godt, samtidig med at vi skærer ned for forbruget:
- Hvordan kan vi gøre det naturligt at tænke genanvendelse ind i al slags forbrug?
- Hvordan kan du tænke over behov og forbrug? Køb kun det du ikke kan undvære.
- Hvordan kan vi stoppe madspild ved at købe mindre mad og være selvforsynende?
- Hvordan kan vi minimere forbrugerspild ved bl.a. at købe mindre tøj ved at genbruge, reparere det eller lave det til noget andet?
- Kan vi skabe en arbejdskultur, hvor det er muligt at arbejde mindre og dermed spare på transporten – ved at forbruge mindre i hverdagen?
- Hvordan kan vi give tid og plads til både mennesker og natur!
Har du en projektidé?
Bæredygtig Læring hjælper med at få bæredygtige projekter ført ud i livet.
Vi har mulighed for at hjælpe med at finde finansiering og hjælpe med det praktiske som at finde leverandører, samarbejdspartnere eller ligesindede ‘legekammerater’, som vil det samme som dig.
Vi har bl.a. lavet insekthoteller, udviklet skolehaver, blomsterenge, skovhaver samt kurser og formidling i bæredygtige emner.
Kontakt os og hør mere.
Medlemskontingent
For én person: kr. 200,-/år
For en husstand: kr. 300,-/år
Overfør beløbet for dit medlemskab til foreningen til konto:
9070 2074782615
Så snart du har lavet overførslen, skal du benytte formularen her.
OBS! Når du sender formularen accepterer du samtidig, at vi opbevarer dine kontaktoplysninger.
Vi glæder os rigtig meget til at møde dig!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Grøn Læring